Paradis ved den turkise kyst

Med sin hjertevarme kultur og utrolige seværdigheder, er Marmaris et af de mest populære rejsemål blandt danske turister. 

Hold din næste ferie i Tyrkiet, nærmere bestemt ét af de vidunderlige feriemål i Dalaman-provinsen. Det kan eksempelvis være de dejlige feriebyer i eller omkring Marmaris, som også kaldes "den turkise kyst". Det beskrivende navn kommer af den særligt smukke lyseblå farve, middelhavet har her på den Ægæiske kyst i det græske ø-hav.

Marmaris er en populær feriedestination for især de danske rejsende, da den byder på skønne temperaturer, en smuk lang sandstrand, gode shoppe muligheder og en imødekommende befolkning, der kender de skandinaviske turisters ønsker til en god ferie. Der er noget charmerende ved at bevæge sig gennem de smalle stræder for at finde de helt rette souvenirs eller rette priser på de lokalt producerede varer. I gaderne blive du mødt af de venligsindede lokale, som har lært forskellige danske fraser af tidligere turister, hvorfor du kan høre fraser som ”det er hammer hammer fedt”.

Dette sommerparadis for turisterne er en sand badeby, hvor mange af hotellerne ligger lige op til stranden - lige fra familiehoteller til femstjernet luksushoteller. Marmaris byder også på en skøn og charmerende lystbådehavn, hvor du kan gå en tur og nyde synet af de flotte både. Hvis man eksempelvis leder efter et godt sted at nyde sin frokost, er lystbådehavnen også et oplagt sted, hvor flere gode restauranter er placeret.

Links:

Periode:
Ukendt

Flyvetid:
4 timer

Flyselskab / Rejseselskab:
Spies Rejser

Dage: Torsdag
Periode: 22.06.2017 - 03.08.2017
Mest populære afgange til Marmaris
25 jun
Detur
Liman Lejligheder
8 Dage
2.396,-Vælg
25 jun
Detur
Turan Lejligheder
8 Dage
2.396,-Vælg
25 jun
Detur
Club Turquoise Lejligheder
8 Dage
2.746,-Vælg

Se flere

Pulserende byliv

Marmaris er blandt andet kendt for sine gode shoppingmuligheder - specielt den gamle del af Marmaris, hvor byens bazar ligger. Her kan du bevæge dig rundt i de snoede stræder med tag over hovedet og opleve de mange butikker, der alle konkurrerer om at få din opmærksomhed. Her kan du få mange ting med hjem til billige penge - lige fra smykker, tæpper, tøj, messingfade og mere - hvis du formår kunsten i at 'prutte om prisen'.

Har du shoppet eller daset på stranden hele dagen og trænger til at koble helt af, så åbner strandpromenaden op for en helt anden side af feriestedet om aftenen. Des længere ud på aftenen man kommer, des flere mennesker strømmer til, hvor festen på de mange diskoteker og barer er i fuld gang. Marmaris har sit helt egen ’Bar Street', hvor musikken og stemningen er høj natten igennem.

Med båd til Içmeler eller Rhodos

Tværs over Marmarisbugten ligger turist- og badebyen, Içmeler, som siges at være en mere stille udgave af den større by, Marmaris. Strandmulighederne her er også fantastiske med helt klart vand og fine sandkorn, hvor både børn og voksne kan nyde en hel dag med leg i vandet. Byen har også nogle gode restauranter samt shoppingmuligheder, hvorfor byen kan være et dejligt afbræk fra det mere besøgte Marmaris. Içmeler er især en populær by for englændere, hvilket befolkningen har taget til sig. Er du vild med 'full English Breakfast' til at starte dagen på, så er Içmeler stedet at tage til.

Det er nemt at komme på en bådtur fra Marmaris, hvor du blandt andet kan tage på en sejltur til den græske ø, Rhodos. Selve sejlturen er en oplevelse i sig selv, da du både få mulighed for at se blå laguner, skærgårdsøer og små private strande. Du kan også tage med til Pamukkale, hvor de kalkholdige varmekilder siges at have helbredende kræfter, hvilket årligt tiltrækker stor opmærksomhed blandt rejsende. Området er fyldt med historie og mystisk, hvilket kan være til stor glæde for hele familien.

Lej bil til ferien

Med en lejebil får du mulighed for at få flere oplevelser på ferien, når du kan komme længere væk. Find den bedste og billigste lejebil i Marmaris lige her.   

Find lejebil


Tid Forv. Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Forv. Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS
  1. Du har valgt følgende rute:

    Fly nr.:
    Rute:
    Tidspunkt:

  2. Indtast dit mobilnummer:

    (fx. +4512345678)

Aalborg Lufthavn påtager sig intet ansvar i forbindelse med denne tjeneste. Alle informationer behandles fortroligt og sælges ikke videre til tredjemand. Tjenesten er en supplerende service, og man opfordres til også at holde sig orienteret via andre kanaler.

Flyselskaberne oplyser, at passagerer af erstatningsmæssige årsager anbefales at møde i lufthavnen på det oprindelige mødetidspunkt - også selv om flyet forventes at afgå senere end forventet. Dette gælder medmindre andet meddeles af dit flyselskab.