Nyd den dejlige solskinsø

Solstråler, krystalklart vand, hvidkalkede huse, mytologi og tzatziki - den græske perle, Kreta, emmer af, hvad mange vil karakterisere som den ultimative græske ferieoplevelse.

Det er næsten umuligt ikke at lade sig betage af det behagelige klima, den afslappende middelhavsstemning og de tillokkende strande. Og så kan øen prale med at have 300 solskinsdage om året, som gør Kreta til en solsikker feriefavorit - ikke så underligt, at mange turister vender tilbage til øen år efter år.

Foruden det vidunderlige klima, så er den gæstfrihed, som grækerne lægger for dagen, bemærkelsesværdig for Kreta - alle er velkomne og bliver mødt af en varm og hjertelig stemning. Har du lyst til at komme helt tæt på den græske kultur, så skal du opleve en græsk aften, der typisk afholdes flere gange om ugen på de store restauranter. Her kan du nyde autentisk, græsk gastronomi og stifte bekendtskab med den græske dans, Zorba. At dykke ned i de græske specialiteter vil være et af højdepunkterne ved ferien. Besøg de lokale tavernaer, hvor en hyggelig aften med de lokale udspringer, sammen med dejlige velsmagende retter.

Om dagen kan du søge ned til en af de mange dejlige sandstrande på øen, som altid er indenfor rækkevidde. Klimaet indbyder til strandhygge, og Kreta har nogle af de bedste sandstrande i Europa. Her skal Elafonissi nævnes, der regnes for at være Grækenlands fineste og smukkeste strand. Golden Beach, Palmestranden Vai Beach og Georgioupoli er også et besøg værd for en dag med god strandhygge for hele familien.

Links:

Periode:
Sommer

Flyvetid:
4 timer

Dage: Lørdag, Søndag, Fredag, Mandag
Periode: 09.04.2017 - 20.10.2017
Mest populære afgange til Kreta
28 apr
Bravo Tours
Lejligheder Atlantis
8 Dage
1.998,-Vælg
5 maj
Bravo Tours
Cretan Dream Lejligheder
8 Dage
1.898,-Vælg
5 maj
Bravo Tours
Cretan Dream Lejligheder
8 Dage
1.898,-Vælg

Se flere

Mytologi og aktivitet

Er du til kultur og spændende historier, så skal du besøge det sagnomspundne Knossos, der spores helt tilbage til år 6000 f.kr. Dyk ned i sagnet om Kong Minos og labyrinten, hvor han holdt Minotaurus fanget, som var halvt menneske og halvt tyr. Udforsk ruinerne og se, om der i sporene efter labyrinten kan findes sandhed i sagnet.

Foretrækker man at udfordre solbadning med flere aktiviteter, så er Kreta rig på muligheder. Det varme krystalklare hav byder på snorkling og dykning samt ture med båd ud til de mindre, omkringliggende øer, hvor især Spinalonga har en noget dyster historisk fortid. Det er også en stor oplevelse at udforske den smukke ø på enten hesteryg, cykel eller ved at vandre, så pak endelig både let sommertøj og gode vandresko. En af de mest populære oplevelser på øen er Samaria kløften, som med sine 16 kilometer og utrolige natur er en kæmpe oplevelse for alle aldre. Mange rejseselskaber tilbyder ture ud til de forskellige hovedattraktioner på øen, men ellers forhør dig på hotellet. Flere lokale arrangerer også mindre ture ud til seværdigheder, hvor det også er muligt at spare penge på transporten. 

Autentisk græsk charme

Kreta er en vidunderlige ferieø fyldt med rare beboere som værner om turisterne og ønsker dem den bedste oplevelse af øen. Mange af hotellerne har egne pools, barer og restauranter, hvorfor gæsterne kan nyde en afslappet dag eller aften uden at skulle bevæge sig ind mod hovedbyen, Chania. Nogle hoteller arrangerer lokale aftener, hvor gæsterne kan nyde en storslået middag fyldt med lokale retter, hvor frisk slagtet kød, sprøde grøntsager og aromatiske krydderier udgør en rammerne for en hyggelig aften. Således har gæsterne mulighed for at lære hinanden at kende over autentiske græske retter, og med udsigt over havet kan det næsten ikke blive bedre. 

I Chania findes de fleste restauranter, museer og shoppingdistrikter, hvor du kan finde alt fra smagfulde krydderier, nye sko og farverige smykker. Et af de mere kendte områder i centrum er lædergaden, hvor lokale lædervareforhandlere laver sandaler, punge og tasker direkte efter kundernes anvisninger. Et utroligt håndarbejde, som er værd at opleve. Bevæger du dig igennem byens små stræder finder du også nogle af de mere hengemte kunsthandlere, smykkeforretninger og souvenirshops, hvor du også sagtens kan finde billigere varer end ved hovedstrøget. 

I blandt de mange butikker gemmer sig også nogle af byens museer, hvor udstillingerne udgøres af antikke fund fra øens store udgravninger og dykninger i havet. Her gemmer sig skatte, der er flere tusinde år gamle, som er helt unikke for den græske historie. 

Lej bil til ferien

Med en lejebil får du mulighed for at få flere oplevelser på ferien, når du kan komme længere væk. Find den bedste og billigste lejebil på Kreta lige her.   

Find lejebil


Tid Forv. Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Forv. Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS
  1. Du har valgt følgende rute:

    Fly nr.:
    Rute:
    Tidspunkt:

  2. Indtast dit mobilnummer:

    (fx. +4512345678)

Aalborg Lufthavn påtager sig intet ansvar i forbindelse med denne tjeneste. Alle informationer behandles fortroligt og sælges ikke videre til tredjemand. Tjenesten er en supplerende service, og man opfordres til også at holde sig orienteret via andre kanaler.

Flyselskaberne oplyser, at passagerer af erstatningsmæssige årsager anbefales at møde i lufthavnen på det oprindelige mødetidspunkt - også selv om flyet forventes at afgå senere end forventet. Dette gælder medmindre andet meddeles af dit flyselskab.